BETINGELSER


KLINIK GARANI
Garanti: 30 bookinger på 60 dage

Hos Studio Forma tror vi på resultater, og derfor tilbyder vi en bookinggaranti til klinikker og saloner, der starter et samarbejde om Meta-annoncering. Når du starter et samarbejde med os, garanterer vi mindst 30 bookinger inden for 60 dage. Når vi ikke når målet, arbejder vi videre uden honorar, indtil vi gør.

1. Hvem gælder garantien for
Garantien gælder for nye kunder, der er klinikker, saloner eller behandlere og har et aktivt Meta-annonceringsforløb hos Studio Forma. Garantien gælder én gang pr. kunde.

2. Garantiperioden
Perioden på 60 dage starter den dag, de første annoncer går live. Hvis du starter med en helt ny annoncekonto, starter garantiperioden først fra måned to, fordi nye konti skal bruge tid på at lære og blive stabile.

3. Hvad tæller som en booking
En booking er en bekræftet aftale om en behandling eller ydelse, som er foretaget via dit online bookingsystem og kan spores til vores kampagner, enten via Meta-sporing eller via dit bookingsystem. Aflyste bookinger og bookinger, der ikke gennemføres, tæller ikke med. Dit bookingsystems data bruges som grundlag for opgørelsen.

4. Det kræver garantien af dig
For at garantien gælder, skal du:

  • have et online bookingsystem, hvor kunder selv kan booke

  • give os adgang til Meta Business, annoncekonto og den nødvendige sporing (pixel/Google Tag Manager)

  • have et månedligt annoncebudget på mindst 4.000 kr. betalt direkte til Meta

  • have ledig kapacitet i kalenderen i hele perioden

  • godkende annoncer og materiale inden for 2 hverdage

  • levere de billeder, tilbud og informationer, vi aftaler, til tiden

  • ikke selv pause, ændre eller slukke annoncerne uden aftale med os

  • betale fakturaer rettidigt og ikke opsige samarbejdet i garantiperioden

5. Hvis vi ikke når 30 bookinger
Når garantiperioden er slut og målet ikke er nået, fortsætter vi arbejdet uden honorar, indtil du har fået 30 bookinger. Annoncebudgettet til Meta betales fortsat af dig. Opstartsgebyret refunderes ikke. Garantien kan ikke udbetales kontant.

6. Garantien bortfalder hvis

  • betingelserne i punkt 4 ikke er overholdt

  • din annoncekonto eller side lukkes eller begrænses af Meta på grund af forhold hos dig

  • du ændrer væsentligt i priser, udbud eller åbningstider i perioden uden aftale med os

  • der er forhold uden for vores kontrol, fx nedbrud hos Meta eller dit bookingsystem

7. Opgørelse
Vi gør status sammen med dig ved garantiperiodens udløb og sender en oversigt over antal bookinger fra kampagnerne.

Studio Forma forbeholder sig retten til at ændre garantibetingelserne for nye aftaler. Ændringer gælder ikke for igangværende garantiperioder.



Gratis content shoot til en værdi af 4.999 kr.

Starter du et samarbejde om Meta-annoncering med Studio Forma senest den 27. november 2026, får du et professionelt content shoot med i købet. Så har vi stærkt, ægte materiale fra din forretning at bygge annoncerne på fra dag ét.

1. Hvem gælder tilbuddet for
Tilbuddet gælder for nye kunder inden for 40 km fra Snekkersten, der indgår en aftale om Meta-annoncering med Studio Forma senest den 27. november 2026. Tilbuddet gælder én gang pr. kunde og kan ikke kombineres med andre tilbud.

2. Hvad er inkluderet

  • 2 timers content shoot på din adresse

  • Foto og video til annoncer og sociale medier

  • Redigerede billeder og klip, klar til brug, leveret digitalt inden for [10] hverdage efter shootet

  • Kørsel inden for 40 km fra Snekkersten

3. Hvornår skal shootet afholdes
Shootet skal afholdes inden for de første 30 dage af samarbejdet. Tidspunktet aftales sammen, og vi tilpasser det til din kalender. Aflyser du med mindre end 48 timers varsel, kan shootet ikke flyttes, medmindre vi aftaler andet.

4. Det kræver tilbuddet af dig

  • Et samarbejde om Meta-annoncering i mindst 3 måneder

  • At lokalet er klar på dagen, og at eventuelle kunder eller modeller har givet samtykke til at blive filmet og fotograferet

  • Rettidig betaling af fakturaer

5. Hvis samarbejdet stopper før tid
Opsiges samarbejdet inden for de første 3 måneder, faktureres shootet til normalpris med 4.999 kr. ekskl. moms.

6. Rettigheder
Du må frit bruge materialet til din egen markedsføring, både online og offline. Studio Forma må bruge udvalgte billeder og klip i vores egen portfolio og på sociale medier, medmindre andet er aftalt.

7. Øvrigt
Tilbuddet kan ikke byttes til kontanter eller rabat på andre ydelser. Studio Forma kan ændre eller stoppe tilbuddet før tid for nye aftaler.